Sommerferie i Ejbybunkeren

Storm Volden!

Vær med når vi sammen tester Vestvoldens forsvar!

Hvor godt var København egentlig beskyttet af Vestvolden, hvis en hær af soldater kom stormende?

Kan du komme sikkert over voldgraven og hele vejen op på toppen af Volden?

Vi afprøver Vestvoldens forsvar hver tirsdag, Torsdag og søndag kl 12 i hele sommerferien.

Alle er velkomne, men husk godt tøj og fodtøj til at løbe op on ned ad bakker.

(START: tirsdag, torsdag & søndag kl. 12.00 foran Ejbybunkeren)

Ejbybunkeren er åben alle dage fra d. 28. juni – 10. august kl 11-16.

Inde i bunkeren er der masser af interaktive oplevelser, der gør hele familien klogere på Den Kolde Krig og Københavns Befæstning.

Prøv vores mobilspil og se om I kan finde Koldkrigsspionen eller grav om kap med “voldbisserne” der byggede Vestvolden. I kan også se om I kan træffe de nødvendige beslutninger for at Cubakrisen ikke ender i 3. verdenskrig i det kontrafaktiske spil Mission: Kold krig.

Hvis sommervejret arter sig til en tur ud på Vestvolden, kan I gå på opdagelse i området og se om I kan finde de historiske spor fra mere end 100 års militærhistorie.

Få et gratis kort over områdets historiske spor eller prøv kræfter med Mission Vestvolden, hvor I får pulsen op mens I undersøger området.