Sommer 2021 uge 30

I uge 30 (26.-31.juli) ser programmet således ud:

Foto: Per Dyrby

MANDAG d. 26. juli:

RUNDVISNINGER

Vi viser rundt på Volden omkring Ejbybunkeren.

Rundvisningerne er mest for Voksne men børn er velkommen til at gå med.

Vi starter foran bunkeren kl 12, 13 og kl 14.

Foto: Per Dyrby

TIRSDAG d. 27. juli:

ARTILLERIBORD

Vi pakker artilleribordet ud.
På Artilleribordet skal observatøren og batterichefen arbejde sammen om at dirigere kanonilden mod fjenden, der nærmer sig Volden fra vest.

Artilleribordet er stillet op foran bunkeren mellem kl 12 og 15.

ONSDAG den 28. juli:

KOLD KRIG: HVAD NU HVIS?

Hvad ville der egentligt være sket, hvis den kolde krig var blevet varm og København var blevet angrebet med atomvåben?

Vi kigger nærmere på Civilforsvarets planer og lidt af det udstyr, der skulle bruges – til fx de mange københavnere, der skulle evakueres til Rødovre, hvis det var gået galt.

Vi står foran bunkeren kl 12-15.

Foto: Per Dyrby

TORSDAG d 29. juli:

KOLD KRIGS KAMPKUNST

Vi får fint besøg af Non Nomen – Historisk Formidling, der bl.a. er kendt fra Krigshistorisk Festival.

De vil demonstrere Systema – de frygtede sovjetiske specialstyrker Speznaz’ nærkamps- og selvforsvarssystem – for store og små og fortæller gode historier fra den kolde krig.

Mød dem kl 12-15

Foto: Per Dyrby

FREDAG d. 30. og LØRDAG d 31. juli

WESTFRONT 1916

Vi får fint besøg ved Ejbybunkeren. Det er vores gode venner fra Westfront 1916, der bl.a. er kendt fra Krigshistorisk Festival, som lægger vejen forbi.

I deres lejr kan I kigge nærmere på våben og udrustning fra 1. verdenskrig og få en god historie.

Lejren er åben fra 12-15.

SOMMER PÅ VOLDEN-aktiviteterne er en del af 100 dage med kultur og idræt-festivallen og støttet af kulturministeriets genstartspulje.

Vestvolden