Coding Class

Coding Class

På denne side kan du møde et projekt, som var et samarbejde mellem Skoletjenesten Københavns Befæstning, Coding Class CPH og 6.V. fra Korsager Skole fra marts til april 2025

Om Coding Class og projektet:

Coding Class er et samarbejde mellem elever og en virksomhed, hvor eleverne får stillet en autentisk opgave, som har at gøre med virksomhedens opgaver.
Eleverne skal gennem en innovationsproces udvikle løsninger til virksomheden mission (missionen kan du finde længere nede på siden). De designer og koder en prototype ved hjælp af forskellige kodeprogrammer til fx 3D-verdener, spil, apps eller animationsfilm. Gennem forløbet var eleverne på besøg hos os i Ejbybunkeren og på Vestvolden og de arbejdede hjemme på skolen, hvor vi også besøgte dem ca. midtvejs for at give feedback. Det hele mundede ud i at eleverne præsenterede deres løsninger for os d. 1. april 2025 og herunder kan du finde alle gruppernes løsninger.
Bemærk: Der er ikke ændret eller redigeret i elevernes løsninger og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at der vil fremkomme faktuelle fejl. Det er vores vurdering og prioritering at elevernes løsninger står som de afleverede dem.

Vores case:

Introdel til eleverne:
Ejbybunkeren er åbent for skoleelever og bookede rundvisninger i hverdagene. I weekender og skoleferier er der åbent for alle, som har lyst til at besøge den gamle koldkrigsbunker.

Ejbybunkeren blev bygget og taget i brug i år 1954 (under den kolde krig), og blev bygget ind i Vestvolden, fordi det allerede var et militært område. Vestvolden er nemlig endnu ældre og blev bygget færdig i år 1892. Vestvolden blev brugt under 1. verdenskrig, 1914-1918.

Når folk kommer, er det, fordi de gerne vil blive klogere på hvad der skete under 1. verdenskrig på Vestvolden, og hvad der skete under den kolde krig i Ejbybunkeren. Inde i Ejbybunkeren kan man blive klogere på begge dele ved hjælp af bl.a. plancher, film og interaktive spil.

Man skal betale for at komme i Ejbybunkeren, men Vestvolden er gratis. Alle kan gå på Vestvolden og kigge på de mange historiske spor, som man stadigvæk kan finde.
Problemet er bare, at det er svært for folk at vide eller finde ud af hvad tingene er eller har været brugt til.
Derfor er vi nysgerrige på, om man ved hjælp af kodning, kan formidle dette til folk.

Mission til eleverne:
Hvordan kan vi gøre vores fritidsgæster klogere på Vestvolden, og de historiske spor omkring Ejbybunkeren, når vi ikke selv er der til at fortælle det?

Sådan kan du dykke ned i elevernes løsninger:

Ideen med missionen var, at man enten kan tage elevernes løsninger med ud på Vestvolden for at få viden om de enkelte historiske spor man kan støde på i et udvalgt område, eller man kan sidde hjemme og få viden om Vestvolden gennem elevernes præsentationer.

Hvis man vælger at tage en eller flere løsninger med ud på Vestvolden, kan man i de fleste tilfælde starte ved Ejbybunkeren og bevæge sig venstre om for at komme til området ved voldgraven, kaponieren osv. Man kan gøre stop ved de steder som bliver fremhævet gennem løsningen.
Nogle af spillene er bygget op som skydespil, hvor eleverne har haft fokus på at de danske soldater på Vestvolden var klar til et angreb mod tyskerne.
Bemærk: Der er ikke ændret eller redigeret i elevernes løsninger og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at der vil fremkomme faktuelle fejl. Det er vores vurdering og prioritering at elevernes løsninger står som de afleverede dem.

Obs. når du færdes på Vestvolden!

Det er kuperet terræn med stedvis stejle og potentielt glatte stier
Det meste af foråret og sommeren går der får i området, hvorfor man også skal være opmærksom på ekskrementer samt færisten i jorden, når man kommer fra stien ved Ejbybunkeren.

Elevernes løsninger:

"projekt lavet af Vilstrup, DANYEL0146, FiliG"

"projekt lavet af Ayaan69, freja_23, pgj2tkz72e"

"projekt lavet af tqzaa5mlwm, nmyl4rncfl, ivan2801"

"projekt lavet af celi64577, willywegger69, Kritish2012"

"projekt lavet af LinaSUSHI, dqli42c16c, wnbnjfj3q7"

"projekt lavet af SahraIlef3.v, Hajrah, anders2323"

"projekt lavet af o3uhwpktjs, lpqpwzpnku, udlw03mxpu"

"projekt lavet af bcwk5u0ca5, ILIFH, Nazeeha"

Vestvolden