Befæstningsdagen 2021

Kom til befæstningsdagen 2021 på Vestvolden i Rødovre søndag den 26. september kl 11-16.

I år er der aktiviteter ved både Ejbybunkeren og Artillerimagasinet.

Der er 1200 meter mellem Artillerimagasinet og Ejbybunkeren, så tag gerne cyklen med.
Ellers kører hestevognen frem og tilbage ad Voldgaden mellem Artillerimagasinet og Ejbybunkeren mellem 11 og 16. PRIS: 30 kr. pr. tur. Tag kontanter med til kusken.

Kaffe, kage, is, vand og sodavand kan købes til rimelige priser i Artillerimagasinet og ved Ejbybunkeren. 

Parkering: Rødovre Parkvej 501 (ca. 300 meter fra Artillerimagasinet) og v/Ejbybunkeren, Jyllingevej 303.


EJBYBUNKEREN

11-16: Åbent i Ejbybunkeren.

Interaktiv historie for hele familien om både befæstningen og bunkeren under den kolde krig.
I anledning af befæstningsdagen er der FRI ENTRE til Ejbybunkeren.
Det kan derfor være en smule ventetid for at komme ind.

Foran Ejbybunkeren

11-16: Undersøg Vestvoldens Hemmeligheder med Skoletjenesten Københavns Befæstning. Gå på opdagelse på Volden omkring Ejbybunkeren og hør mere om Skoletjenestens tilbud på Vestvolden og resten af Københavns Befæstning.

11-16: Mød Non Nomen – Historisk Formidling. I Non Nomens stand er der demonstration af forskellige våben og Systema – de sovjetiske specialstyrkers nærkamps- og selvforsvarssystem for store og små.

12: Rundvisning på Vestvolden omkring Ejbybunkeren

14: Rundvisning på Vestvolden omkring Ejbybunkeren

ARTILLERIMAGASINET

11-16: Åbent i Artillerimagasinet. Se de originale fæstningskanoner i udstillingen og besøg den hyggelige cafe.

Foran Artillerimagasinet

11-16: Mød både de tyske soldater fra Westfront 1916 og danske fra Sikringsstyrken på Vestvolden under 1. verdenskrig og se deres våben og udrustning.

11-16: Mød Rødovre Lokalhistoriske Forening og Danmarks Naturfredningsforening, Rødovre og hør om foreningernes arbejde.

13: Rundvisning på Vestvolden omkring Artillerimagasinet

15: Rundvisning på Vestvolden omkring Artillerimagasinet


Befæstningsdagen på Vestvolden i Rødovre arrangeres af Oplevelsescenter Vestvolden i samarbejde med Skoletjenesten Københavns Befæstning, Non Nomen, Dansk Militærhistorisk Selskabs 1914-gruppe, Westfront 1916, Rødovre Lokalhistoriske Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Vestvoldens Venner.

Befæstningsdagen 2021 gennemføres med støtte fra Realdanias ”Byd Indenfor”-pulje

Vestvolden