Vinterferie 2019

Vinterferie i Ejbybunkeren 2019

“Agent, der er ingen tid at spilde!… Der er en spion løs i Ejbybunkeren, der vil sabotere Københavns luftforsvar.

DET MÅ IKKE SKE!”

Tag familien med i Ejbybunkeren og gå på jagt efter Koldkrigsspionen. I kan låne en iPod i bunkeren – det er op til jer at afsløre spionen, så København ikke ligger forsvarsløs hen!

I vinterferien holder vi åbent kl. 11-16 alle dage fra lørdag d. 9. februar til søndag d. 24. februar.

I kan selvfølgelig også blive klogere på historien om Københavns Befæstning og Den Kolde Krig med de digitale interaktive installationer: Gæt med Ingeniøren, grav med Voldbissen, grin med Fotografen eller prøv om I kan forhindre 3. verdenskrig i bunkerens operationsrum.

Entré: 30kr/barn, 40kr/pensionist, 50kr/voksen

Oplevelsescenter Vestvolden